Fri fragt i DK over 499 kr Hurtig levering 1-3 hverdage 30 dages returret
  • 5 spørgsmål til Malinda Reich

    Malinda Reich, ceramic pieces, Stilleben, ceramic artist, bowls, vases

    De håndlavede keramikskåle med smukke udskæringer fra svenske San Fransisco-baserede Malinda Reich gør hende til en af vores absolutte one-of-a-kind-favorit-keramikere. Hvordan bliver en skål til, og hvad inspirerer hende? Vi har stillet hende fem spørgsmål... 

    Find Malinda Reichs keramik her.

    Malinda Reich, carved bowls, one-of-a-kind, Stilleben

    Hvor mange laver du af den samme slags?

    “Faktisk forsøger jeg at tage den med ro og lave færre ting. Jeg vil rigtig gerne gøre hver eneste genstand til noget specielt og give alt, hvad jeg har i mig, hver gang, også selvom det nok ikke er den bedste forretningsmodel. Jeg har selvfølgelig nogle få tilbagevendende mønstre og farvekombinationer, men hver eneste genstand er unik. Jeg kan ikke engang lave dem ens, hvis jeg forsøger!” 

    Du er uddannet tekstildesigner - hvordan kommer det til udtryk i dit arbejde?

    “Jeg tror, det er en fordel i forhold til min måde at tænke farver på, men også i min forståelse af, hvordan en kollektion spiller sammen. Jeg er ret sikker i min stil og god til at selektere. Og så har broderi og udskæring i ler den samme meditative tilgang.” 

    Hvorfor skiftede du spor?

    “Da jeg fik min datter, vidste jeg bare, at det var tid til forandring. Det tog mig lidt tid at finde ud af, hvad jeg skulle, men da jeg først havde besluttet mig for keramikken, vidste jeg med det samme, at det var det helt rigtige for mig. Jeg føler stadig, at jeg er i en form for begyndelses-fase, men jeg elsker det faktum, at jeg skaber noget med mine hænder og langsomt bliver bedre og bedre. Jeg har ikke travlt.” 

    Stilleben, Malinda Reich, on-of-a-kind, bowls

    Hvad inspirerer dig?

    “Antikke romerske og spanske keramikting, indfødte amerikaneres antikke pileflet og det forrige århundredes skandinaviske keramikere. Og så har jeg en stor forkærlighed for traditionel japansk keramik. Når jeg er ude at rejse, bruger jeg altid mange timer på museer, gallerier og antikvitetsbutikker. Jeg er vild med det rustikke, uperfekte, funktionelle og alligevel dekorative. Endelig er jeg meget inspireret af mad - jeg elsker at lave mad (og spise mad), og jeg elsker at servere den i håndlavet keramik - jeg synes faktisk, den smager bedre.” 

    Hvordan bliver en skål til?

    Step 1: “Når jeg har besluttet mig for, hvad jeg vil lave, vejer jeg leret, kiler det fast og drejer det på hjulet. Bagefter skal det tørre, så jeg kan trimme det.” 

    Step 2: “Mange af mine genstande har udskæringer. Det er den mest tidskrævende, men også den mest givende del. Jeg bruger mange forskellige små redskaber, som jeg har samlet gennem tiden. Det er også her, jeg indarbejder underglasur og pletter.”

    Step 3: “Så er det tid til den elektriske ovn.”

    Step 4: “Bagefter glaserer jeg. Jeg bruger kun nogle få forskellige glasurer, men i forskellige kombinationer og applikationer. Det er fantastisk, hvor meget variation man kan skabe med en glasur. Hvis jeg har arbejdet med udskæringer, plejer jeg at dyppe den eller hælde glasur over, mens mine plettede skåle fx kræver flere applikationer.”

    Step 5: “Til sidst skal den brændes en sidste gang. Det sker i en stor gasovn, der er opvarmet til mere end 2300 grader. En proces, der tager omkring fem dage.”

    Malinda Reich, Stilleben, bowls, vases, one-of-a-kind ceramics

    Malinda Reich, spotted bowl, Stilleben

    Psst: Vi er de eneste, der forhandler Malinda Reich i Danmark...  

Related posts

  • Fortryllende fugle og havfruer

    “Jeg har gjort den her stol klar til dig, så du kan sidde blødt.” Designer Sarah Becker peger på en stol svøbt i kludetæpper og forskelligt stof. “Jeg arbejder hele tiden, så jeg har ikke en sofa...”

    Read More...
  • Deltag i vores pakkekalender!

    I år bliver vores pakkekalender på Facebook noget ganske særligt! Hver dag i december måned har vi nemlig fået en af vores designere og kunstnere til at pakke en gave ind med deres særlige signatur...

    Read More...

BUTIK: NIELS HEMMINGSENSGADE 3, 1153 KØBENHAVN K, DANMARK, +45 33911131
WEBSHOP: LERGRAVSVEJ 53 KLD., 2300 KØBENHAVN S, DANMARK, +45 27 11 31 91

Tilføjet til kurven

c