Fri fragt i DK over 499 kr Hurtig levering 1-3 hverdage 30 dages returret
  • Himmelinspireret messingtøj

    Futagami er et af Japans ældste, familieejede messingstøberier. Oprindeligt specialiserede de sig i fremstilling af objekter til buddhistiske altre, men er nu mere kendt og respekteret for deres moderne og enkle messingbrugsting i høj kvalitet. Særligt er de blevet kendt i hele verden for deres samarbejde med den japanske arkitekt og designer, Masinori Oji, som har designet en serie af himmel-inspirerede oplukkere, brevvægte og bordskånere i messing. Seriens skulpturelle former leder tankerne såvel frem som tilbage i tiden med de smukke objekter inspireret af galaksen, solen og månen.

    Masinori Oji har sit eget design studio, Oji & Design, beliggende en time fra Tokyo, hvorfra han designer hverdagsprodukter, eller som han selv kalder dem living products. Udgangspunktet er altid at finde ind til essensen af kun det allermest nødvendig. Funktionalitet i hverdagen er nøgleordet for hans produkter og resultatet er altid enkle og nærmest skulpturelle brugsting. Hans sans for at skabe kontraster i ét materiale giver unikke, smukke og tidsløse produkter.

    Han har samarbejdet med en række forskellige håndværk gennem tiden, men det er hans tætte samarbejde med Futagami som har vundet anerkendelse langt ud over Japans grænser og som i 2009 resulterede i prisen Interior Lifestyle Award. Han finder stor inspiration i mødet med forskellige håndværk og gamle familieejede produktionsvirksomheder som Futagami, da det i hans øjne er en vigtig del af det at skabe produkter med integritet og autencitet.

    Vi er meget stolte over at kunne præsentere Futagami og Masanoris æstetiske og skulpturelle messingbrugsting i butikken og på stilleben.dk.

    Futagami Journal tte

Related posts

  • Stilleben goes Japan!

    For et halvt år siden var vi i Japan og forelskede os på ny i den japanske kultur og alle de æstetiske produkter - for ikke at nævne den måde, de serverer en kop te på...

    Read More...
  • At bryde med det perfekte

    Berit Mogensen Lopez ynder at bryde med det perfekte - i hendes farverige kollager indgår der altid et element af ubalance, som på legende vis driller øjet...

    Read More...

BUTIK: NIELS HEMMINGSENSGADE 3, 1153 KØBENHAVN K, DANMARK, +45 33911131
WEBSHOP: LERGRAVSVEJ 53 KLD., 2300 KØBENHAVN S, DANMARK, +45 27 11 31 91

Tilføjet til kurven

c