Hør er en stærk, naturlig fiber med et lavt CO₂-aftryk – både i dyrkning og produktion.
Fiberen udvindes af hørplanten og er bionedbrydelig, genanvendelig og særligt absorberende på grund af sine hule fibre. De unikke egenskaber gør hør ideelt til både køkkentekstiler og sengetøj. Ligesom silke og uld regulerer hør naturligt varme og fugt og har desuden antibakterielle kvaliteter.
Stillebens tekstiler i 100 % hør har det taktile og elegant krøllede udtryk, som er karakteristisk for materialet.
Vores dygtige producent i det nordlige Portugal er Fairtrade-certificeret og har specialiseret sig i boligtekstiler siden 1996. Fabrikken anvender udelukkende materialer uden skadelige kemikalier, og alle produkter er OEKO-TEX-certificerede.
Siden begyndelsen har fabrikken haft et stærkt fokus på at støtte det lokale samfund – med fokus på uddannelse, fair løn og inklusion.
Derudover arbejder vi med OEKO-TEX-certificerede hørtekstiler fra Portugal, og alle tekstiler er indkøbt inden for EU.