Stilleben besøger Portugal

Stillebens Memphis Tableware-serie er produceret i tæt samarbejde med vores dygtige partnere på en keramikfabrik nær Portugals kyst, lige syd for Porto.
Tidligere i år besøgte vi fabrikken og kunne opleve produktionsfaciliteterne helt tæt på. Med en fælles interesse for og kærlighed til stentøjsmaterialet talte vi om nye produktdesigns, glasurer og farver.

Med en fælles kærlighed til materialet og dets muligheder nød vi muligheden for at diskutere stentøj og tale om nye produktdesigns, glasurer og farver.


Stor produktion og håndværk kombineret

Oprindeligt blev Memphis Tableware hånddrejet i København i et meget begrænset oplag. Senere flyttede vi produktionen til en fællesejet fabrik på Bornholm, inden den landede hos vores nuværende producenter i Portugal. Selvom produktionen nu er i større skala, forbliver de håndværksmæssige detaljer, og det oprindelige design har stort set været uændret.

Menneskehænder er stadig involveret i hvert trin af processen, og stentøjet og glasuren er begge dynamiske, livlige materialer, der bevarer den karakteristiske følelse af håndværk i designet.

Bæredygtig produktion og lokale råvarer

Portugal har en århundreder lang historie med produktion af stentøj, og de råmaterialer, der bruges i produktionen, kommer direkte fra jorden i området.


Mindre end 2 minutter væk fra keramikfabrikken ligger den fabrik, som leverer stentøjsmaterialet til fabrikken. For at genbruge og udnytte restmaterialer bedst muligt, går der en konstant strøm af ler frem og tilbage mellem de to steder. På den måde udnyttes restler fra produktionen på fabrikken og blandes med nyt ler, som igen sendes tilbage til fabrikken. De arbejder kontinuerligt på at udvikle forskellige lertyper. som kan iblandes så meget genbrugsler som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Produktion med enkeltbrænding og cirkulær energi

Keramikfabrikken kombinerer århundreders knowhow inden for europæisk stentøjsproduktion med de nyeste teknologier.


De har udviklet en unik single-fire teknologi, der brænder både stentøjet og glasuren samtidig i en enkelt brænding, i stedet for to brændinger som det normalt kræver. Denne energibesparende proces resulterer både i et utroligt stærkt og holdbart stentøj med en unik glasur og sænker keramikproduktionens CO2-aftryk betydeligt.


Fabrikken genbruger desuden også varmen fra ovnene til blandt andet tørring og andre processer og har vedvarende solenergikilder. De arbejder kontant på at udvikle og optimere for at være foran med at sænke CO2-aftrykket i deres produktion.