Journal
Invitation: Rue De Tokyo x Moomin – launch event
For at markere 80-års jubilæet for det finske ikon Moomin, har det københavnske brand Rue De Tokyo indgået et samarbejde med det elskede brand om at skabe en særlig capsule-kollektion.
Under Copenhagen Fashion Week holder vi Rue De Tokyo x Moomin Launch Event, og du er inviteret. Det foregår torsdag den 30. januar kl. 16:00–19:00 i Stilleben Flagship Store,
Vi er stolte af at være en af de udvalgte butikker, der præsenterer den nye limited-edition kollektion, som indeholder et eksklusivt jubilæumsmotiv inspireret af de tidligste Moomin-fortællinger. Samarbejdet forener Rue de Tokyos signaturtekstiler, der både står for høj kvalitet og skandinavisk design, med Moomins nostalgiske og legesyge illustrationer.
Kollektionen inkluderer styles til både mænd og kvinder, såsom skjorter i bomuldspoplin, Tencel-styles, fine muleposer og finurlige T-shirts – alle med de nostalgiske og legesyge Moomin Craft-illustrationer.
Vi håber at se dig,
Stilleben Team
Kollektionen er eksklusivt tilgængelig i Stilleben og andre udvalgte butikker samt på ruedetokyo.com.
Stilleben Christmas med Akua Objects
På lørdag den 2. november kl. 10-17 fejrer vi traditionen tro julens komme i vores butik på Frederiksborggade, og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Akua Objects har dækket årets julebord med deres smukke glasobjekter og fortryllende juleophæng.
Som altid serverer Ditte og Jelena varm gløgg (fra kl. 13), og vi har pyntet butikken op til julens festligheder med årets farverige julelys, fine papirguirlander og et særligt udvalg af julepynt.
Finder du noget til under træet, pakker vi det naturligvis gerne ind, og julegaver kan byttes frem til 7. januar 2025.
Vi glæder os til at se dig,
Stilleben
Stilleben & Rue De Tokyo – begrænset oplag
Stilleben ved BaneGaarden — Københavns grønne oase
'Tablescapes' af Stilleben x TAKT
En historie om bordet, servicet og det liv, der levede omkring det.
Som en del af 3daysofdesign 2023 gik Stilleben sammen med det danske møbelmærke TAKT. For at fejre vores fælles passion for at producere langtidsholdbare og bæredygtige produkter, skabte vi præsentationen Tablescapes.
Lille bolig - hjemme hos indretningskonsulent Rikke Munk
Alma Bestik - omhyggeligt udformet til hverdagen